Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Andelslisterne håndterer personlige oplysninger om sine brugere. 

I denne privatlivspolitik bruger vi følgende definitioner:

  • ”Brugere”, ”boligsøgende”, ”du” og ”dig” betyder brugerne af platformen udbudt af Andelslisterne.
  • ”Andelslisterne”, ”vi” og ”os” betyder Andelslisterne A/S, CVR-nr. 43274732.
  • ”Andelsboligforening” betyder en af de andelsboligforeninger, som er tilknyttet Andelslisterne
  • ”Venteliste” betyder en af de lister med boligsøgende, som Andelslisterne har oprettet med boligsøgende til hver af de tilknyttede andelsboligforeninger. ”Venteliste” dækker over enhver sådan liste, uanset om listen af den relevante andelsboligforening håndteres som en anciennitetsbaseret liste eller en interesseliste.
  • ”Siden” betyder hjemmesiden på adressen andelslisterne.dk.
 

Andelslisterne er dataansvarlig for dine data. Hvis du har spørgsmål til privatlivspolitikken, eller hvis du har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@andelslisterne.dk

 

1. Indsamling af oplysninger

Vi modtager, indhenter og gemmer oplysninger om dig såsom:

Oplysninger, du giver os:

Navn, adresse, e-mailadresse, betalingsmåder og telefonnummer. Vi indsamler disse oplysninger ved, at du selv indtaster dem.

Oplysninger, vi indsamler automatisk:

Korrespondance med dig og andre oplysninger om din interaktion med kundeservice, for eksempel dato og tidspunkt for en telefonsamtale, årsagen hertil og vores eventuelle respons.

Oplysninger fra andre:

Udbydere af betalingstjenester giver os oplysninger om betalingsmåde på grundlag af din angivelse af betalingsoplysninger.

 

2. Brug af oplysninger

Vi bruger oplysningerne til at levere, analysere, administrere, forbedre og tilpasse vores tjenester, til at håndtere din registrering, dine bestillinger og betalinger og til at kommunikere med dig om dette og andre emner. Vi bruger f.eks. oplysningerne til:

  • at inkludere dig på de ventelister, som du har ønsket at blive skrevet op på.
  • at kommunikere med dig om vores tjeneste (f.eks. via e-mail), så vi kan sende nyheder til dig om os, oplysninger om nye funktioner og nye andelsboligforeninger og til at hjælpe dig med henvendelser til os.
 

Det retlige grundlag for at indsamle og bruge de nævnte oplysninger er normalt, at vi har fået dit samtykke til at gøre det. Vi har bedt om dit samtykke, fordi vi har brug for de nævnte oplysninger til at opfylde en aftale med dig (for eksempel om at levere tjenester til dig). I visse tilfælde kan vi også have en juridisk forpligtelse til at indsamle og bruge oplysninger fra dig eller i øvrigt have behov for dine oplysninger til at beskytte dine vitale interesser eller en anden persons interesser (for eksempel for at forhindre bedrageri eller bekræfte din identitet). Vi vil også kunne indsamle og bruge de nævnte oplysninger, hvor behandlingen er i vores legitime interesse og ikke fortrænges af din interesse i beskyttelse af oplysninger.

 

3. Videregivelse af oplysninger

Vi videregiver dine oplysninger til visse formål som beskrevet nedenfor:

  • Tjenesteudbydere: Vi bruger andre virksomheder eller leverandører til at udføre tjenester på vores vegne eller til at hjælpe os med at levere tjenester til dig. Vi bruger for eksempel tjenesteudbydere til at levere tjenester i forbindelse med infrastruktur og IT-ydelser, til at behandle kreditkorttransaktioner eller andre betalinger og til at inddrive gæld. I forbindelse med levering af sådanne tjenester kan tjenesteudbyderne have adgang til dine personlige oplysninger eller andre oplysninger. Tjenesteudbyderne har ikke fået lov til at bruge eller videregive dine personlige oplysninger bortset fra i forbindelse med leveringen af deres tjenester.
  • Beskyttelse af os eller andre parter: Vi og vores tjenesteudbydere kan videregive og på anden måde bruge dine personlige oplysninger og andre oplysninger, hvis vi eller de med rimelighed mener, at en sådan videregivelse er nødvendig af hensyn til (a) gældende lovgivning, retlige procedurer eller begæringer fra offentlige myndigheder, (b) håndhævelse af gældende brugerbetingelser, herunder undersøgelse af potentielle brud på disse, (c) undersøgelse, forebyggelse eller håndtering på anden måde af ulovlige aktiviteter eller mistanke om ulovlige aktiviteter (herunder betalingssvindel), sikkerhedsmæssige eller tekniske problemer eller (d) beskyttelse af vores, brugernes eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed mod skade, hvis det er påkrævet eller tilladt i henhold til lovgivningen.
  • Andelsboligforeninger: I sagens natur vil vi overdrage dine oplysninger til relevante andelsboligforeninger, som du har skrevet dig op til, og hvor du er i betragtning til en bolig. Af praktiske hensyn vil vi sende oplysninger om et antal brugere til en andelsboligforening, som har en ledig lejlighed, således at andelsboligforeningen kan behandle flere potentielle beboere på én gang.
  • Virksomhedsoverdragelser: I forbindelse med eventuel rekonstruktion, omstrukturering, fusion og salg, eller anden overdragelse af aktiver vil vi kunne overdrage oplysninger, herunder personlige oplysninger, forudsat at den modtagende part accepterer at respektere dine personlige oplysninger på en måde, der er i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Vi videregiver ikke oplysninger til lande uden for Det Europæiske Samarbejdsområde.

 

4. Dine oplysninger og rettigheder

Du kan bede om adgang til dine personlige oplysninger eller rette og opdatere gamle eller unøjagtige personlige oplysninger, vi har om dig. Ved at logge ind på din konto, kan du se og rette de fleste oplysninger, som vi har om dig. Du kan også anmode om, at vi sletter personlige oplysninger, som vi opbevarer om dig.

Du kan gøre indsigelse mod behandlingen af dine personlige oplysninger, bede os om at begrænse behandlingen af dine personlige oplysninger eller bede os om at overføre dine personlige oplysninger. Hvis vi har indsamlet og behandlet dine personlige oplysninger med dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke berøre lovligheden af en behandling, vi har foretaget forud for din tilbagetrækning, ligesom den heller ikke vil berøre behandlingen af dine personlige oplysninger foretaget i henhold til andre lovlige udgangspunkter for behandling end samtykke. Du har ret til at klage til en datatilsynsmyndighed om vores indsamling og brug af dine personlige oplysninger. Vores primære forretningssted i Den Europæiske Union er i Danmark.

 

5. Ændringer i denne privatlivspolitik

Vi vil fra tid til anden ændre vores privatlivspolitik. I givet fald vil du få et varsel på 30 dage. Hvis du ikke kan acceptere de varslede ændringer, kan du du opsige dit medlemskab. I dette tilfælde vil du få refusion for perioden fra opsigelsen og til udløbet af den allerede betalte periode.

 

6. Cookies

Vi bruger cookies til at gøre det nemmere for dig at få adgang til vores tjenester ved at huske dig, når du kommer tilbage. Cookies er små datafiler, der normalt gemmes på din enhed, når du gennemser og bruger websteder og onlinetjenester. De anvendes i stort omfang til at få websteder til at fungere eller til at få dem til at fungere mere effektivt.

Vi anvender kun cookies nødvendige for funktionaliteten af vores side. Vi og vores tjenesteudbydere kan f.eks. bruge disse cookies til at verificere og identificere vores medlemmer, når de bruger vores side, således at vi kan stille vores tjeneste til rådighed for dem. De hjælper os også med at håndhæve vores brugerbetingelser, forebygge svindel og opretholde sikkerheden i vores tjeneste.

 

 

Senest opdateret den 23. august 2022